Denne artikel kan også downloades i RTF-format og læses offline.
Hvorfor skal vi spille dansk dramatik, når der findes så meget godt udenlandsk?
Det skal vi efter min mening af to grunde:
1) Fordi det er sværere.
2) Fordi det er lettere.
ad 1) Jeg tror ikke, der sker så meget ved at man engang imellem forsøger sig med noget der er lidt svært. (Nu snakker jeg ikke kun om repertoirevalg - i så fald er det i allerbredeste forstand: Hvordan man vælger sig repertoire i livet - hvordan man samler livsindhold op - hvordan man prioriterer sin tid).
Men hvis vi nu holder os til den dramatik vi spiller på teatrene, så påstår jeg altså at en god grund til at spille netop den danske kunne være at den er sværere at gå til. Jeg skal i det følgende prøve at forklare dette lidt nærmere. Men allerførst: Hvorfor er det sværere?
Den danske dramatik er måske af tekniske og historiske grunde ikke så strømlinet som meget af den udenlandske. Vi har ingen af de skoler og traditioner som frembringer så effektiv dramatik i udlandet. Vi hugger mere i træ eller i sten, det bliver grovere i kanterne og måske også lidt løsere i fugerne.
Derfor er den danske dramatik ikke altid helt enkel at gå til. Vi er nødt til at arbejde mere med den end ellers, vi må tage et spadestik dybere for at trænge ned under dens forhåbentlig mange lag. Det kan godt vise sig at være noget af et knokleri.
Hvortil ofte føjer sig den kendsgerning at den danske dramatik ikke som meget af den udenlandske er prøvet af i lange baner. Mange steder i udlandet kan man ofte slibe til og gøre grydeklar på en helt anden måde end vi kan gøre det herhjemme. Det er meget sjældent at et stykke her i landet får flere opførelser end den ene i starten, og at der dermed gives flere muligheder for at arbejde teksten igennem på scenen.
Somme tider er det ligefrem en urpremiere der er tale om - og man er nødt til helt fra bar bund og kun ud fra sine egne fornemmelser at finde en indgang og en tolkning.
Man må selv knokle sig igennem til en forståelse, for selv om det er et stykke man holder af, og synes man kender ud og ind, kan der alligevel godt være langt ind til det sted hvorfra en instruktion og en spillestil frit kan begynde at folde sig ud.
Den danske dramatik kan også tit have det med at gå ret tæt på nogle af de ting der er en del af vores egen besværlige dagligdag. Der er ikke slet så mange eskapistiske muligheder i den - den går lettere under huden på os, og nogle kan mene at det ender med at blive ubehageligt fordi der ikke er afstand nok til de følelser og tanker der bærer stykket.
Hvis vi taler om de store ting som døden, kærligheden, jalousi, pine, glæder, sorg, undergang, livets store kredsløb - alt det der jo er teatrets urstof - så kan det være tungt nok at lægge krop til noget som man ved er en del af vores egen umiddelbare hverdag. Det hele er ganske vist sat på spidsen, men det er nu engang teatrets opgave at sætte ting på spidsen og fange begivenhederne ind lige præcis der hvor de bliver både usædvanlige og spændende - hvor de løfter sig fra det episodiske og bliver en begivenhed.
Måske er det mere overkommeligt at kaste sig over et eller andet eksotisk og fremmedartet - noget der har en anden farve og nogle andre konsekvenser - noget der ganske vist lugter af det samme menneskelige liv som det, vi finder hos os selv, men dog under nogle helt andre grundforudsætninger.
Og dermed er jeg faktisk tæt på de ting der gør det lettere at spille dansk dramatik.
ad 2) Somme tider skal man også have lov til at gøre det lettere for sig selv og skaffe sig selv en bekvemmere adgang til de ting man ønsker at beskæftige sig med. Hvorfor er det lettere?
Det er altid en frydefuld oplevelse at kigge ind af sine egne vinduer - eller naboens i det mindste. Der er genkendelighed, der er umiddelbar forståelse, der er lettilgængelig morskab.
Det er måske en af grundene til, at vi tidligere har været så gode til komedier her til lands - og måske skulle vi af selvsamme grund prøve at blive gode til det igen. Vi kan tage ret megen latterliggørelse af os selv og vores måde at leve på så længe vi bare kan få lov til at grine lidt af det undervejs.
Det må naturligvis ikke være det rene og skære pjat, der skal være alvor under. Men vi vil have nogle fornøjelige timer med det - vi vil gerne hjælpes ud over os selv for en stund - den slags hjælper nemlig også på selvforståelsen. Mens vi kigger, ender vi måske også med at blive lidt klogere på os selv.
Vi har selvfølgelig en langt mere direkte tilgang til de ting, der rører sig hos herr og fru Jørgensen, end til alt det, der gør livet stort og besværligt for Mr. and Mrs. Sunderland derovre i Sussex, eller for Herr und Frau Schmidthuberl i Tirol. Man skulle ikke tro det når man sådan ser hvad tv sender, men jeg tror tv-kanalerne er på et sidespor her. Hvem ved - måske er de mange nye danske tv-serier et tegn på at dette sidespor ikke længere fører til flere seere, men bort fra dem.
Det at ordene er førstegangsformulerede på dansk, giver i sig selv de tanker og følelser der ligger under, en helt anden autenticitet. Jeg har selv oversat en masse skuespil, og vi kan minsandten ikke eksistere uden oversættelser, men der vil uvægerligt komme et lille lag, et filter af tolkning og nye valg ind hver gang en tekst flyttes fra et sprog til et andet.
Jeg vil tro at en oversættelse kan vise sig at være bedre end originalen, men det er nok ikke noget man tit ser. Der består oftest en dybere og langt hemmeligere sammenhæng mellem stykkets hensigt og dets sprogdragt end man tror.
Gustav Wied er et godt eksempel, og Holberg. De kan oversættes (Gustav Wied er så vidt jeg ved ikke blevet det?), men det kan være svært at fange alle de finurligheder, vi som danskere har i vores sproglige forståelse helt fra indlæringen i barndommen.
Vi kender ironien og humoren indefra, vi ved præcis hvor tonen skifter, uanset hvor umærkeligt skiftet er, og vi kender nøje karakteren af enhver sproglig finesse. En teateroplevelse der kommer af ren og umiddelbar sansning - uden at man behøver at spekulere på hvorfor eller hvordan - er altid at foretrække.
Konklusion:
Det er altså både lettere og sværere fordi det ligger så meget tættere på os selv, fordi det berører os mere direkte og fordi vi ikke bare kan affærdige det med at det drejer sig om "nogle andre". Det at det er sværere gør det måske lettere, og det at det er lettere gør det måske sværere - alt i alt giver det nok en meget god baggrund for netop at vælge noget, der både giver større udfordringer og er taknemmeligere at gå til.
© Kaj Nissen 1998
Email: kaj@kajnissen.dk